Anmeldelse af Maskefald i Rollespilsmagasinet Fønix nr 25, Maj 1999

Endelig er det kommet - scenariet som i hvert fald jeg har ventet i årevis på. Og jeg er bestemt ikke skuffet.

Første gang jeg kom i kontakt med "Maskefald" var i 1994, da jeg spillede det på et spiltræf. Det var og er min største rollespilsoplevelse indtil nu, hvor jeg ellers har prøvet lidt af hvert.

Scenariet som sådan er et systemløst intrigescenarie, hvor der er lagt meget vægt på stemningen. Plottet er velgemmentænkt og -ført, og det passer godt til genren. Personerne er spændende, udfordrende, og troværdige.

Spillederen har stor frihed og har rig mulighed for enten at improvisere eller vælge mellem en bunke optionelle scener, så på den måde kan spillernes handlinger i høj grad få indflydelse på spillets forløb. Ikke mindst fordi hele plottet ligger i spilpersonerne og bæres frem af spillerne - bipersoner og setting er bare med som stemningsbringere og katalysatorer. Alt i alt er basiselementerne på plads, så der er gode muligheder for at skabe et godt spil. Så er der jo også den grafiske side.

Scenariet er utroligt flot med et overskueligt layout, stemningsfulde illustrationer og pæne, glossede sider (en detalje der kan varme hjertet på en håbløs æstet). Det består af seks små hæfter; et til spillederen og et til hver af spillerne. Disse indeholder henholdsvist selve scenariet inklusiv et resume af spilpersonerne, og selve karaktererne. Og så er det hele på dansk!

"Maskefald" er et fantastisk scenarie og efter min mening det bedste, der nogensinde er udkommet på dansk. Alle der er til intriger, Edgar Allan Poe, maskebal, eventyr eller mystik, burde kunne få en fed oplevelse ud af at spille det. Jeg medgiver det mine varmeste anbefalinger og håber, at alle I derude kan få lige så meget ud af det, som jeg har fået…

Sara Hald


FORSIDEN